Opstaldningspris: 70 kr. pr. døgn. Opstaldning foregår i lyse og rummelige bokse og hopperne skal møde uden bagsko.
Forretningsbetingelser: 1. rate forfalder ved første inseminering på Højagergaard eller ved første sædforsendelse.
Ved opstaldning og inseminering på Højagergaard forfalder 2. rate ved konstateret drægtighed ca. 16 - 18 dage såfremt der ikke foreligger negativ drægtighedsattest. 1. rate gælder for hele bedækningssæsonen. Dvs. der opkræves ikke ny 1. rate ved omløbning.
Ved inseminering med frostsæd betales alle omkostninger af hoppeejer.
Vær opmærksom på, at når hoppen står til inseminering på Stutteri Højagergaard med 1. rate kr. 1000,- forfalder 2. rate ved scanning dag 16 - 18 efter sidste inseminering. Skulle en drægtig hoppe resorbere inden for sæsonnen, er man velkommen med hoppen igen uden beregning af ny 1. rate til ny insemination.
Man er naturligvis også velkommen til at vælge at betale efter "kølesædsmodellen" således at 1. rate kr. 2.000,- betales ved inseminering og 2. rate forfalder ved 70 dage.
Ved tilsendelse af kølesæd forfalder 2. rate ved konstateret drægtighed på 70 dage, såfremt der ikke foreligger negativ drægtighedsattest.
Såfremt hoppen resorberer eller mister drægtigheden efter at være konstateret drægtig og 2. rate er betalt, har hoppeejeren uden yderligere omkostninger (excl. forsendelse) ret til igen af få hoppen ifolet indenfor bedækningssæsonen.
Til alle ovennævnte priser skal tillægges moms og pris for bedækningsattest.
Bedækningssæson: slutter 1. august.
Opstaldning sker for ejerens regning og risiko. Dyrlæge bliver rekvireret efter aftale med hoppeejeren / ved akut sygdom tilkaldes dyrlæge for ejers regning.
Ved drægtighedsscanning på hingstestationen betales der kun for scanningen hvis hoppen er drægtig. Ved negativ drægtighedsresultat sker scanningen uden beregning.
Når hopper er opstaldet på Højagergaard, foretages insemination af eksamineret inseminør uden omkostninger for hoppeejer. Forløber hoppens brunst normal foretages inseminationen uden brug af follikkelkontrol, men er der tvivl om hoppens brunst (unormalt forløb) foretages follikkelkontrol for ejers regning. Ved inseminering med frossen sæd betales ALLE omkostninger hertil af HOPPEEJER.
Bestilling af transportsæd: Mandag, onsdag og fredag mellem kl. 8.00 og 9.00 på tlf.: 21 73 32 14
Forsendelsesomkostninger: Post ekspres kr. 200,- (lev. lørdage) + tillæg for sædboks Kurerforsendelse, levering samme dag: kr. 300,00 + tillæg for sædboks
|